Fladbrød med hoisin-and

And og hoisin er et fantastisk match.

  +60min       Mild       Let     Personer
Ingredienser
100g hvedemel
1tsk. bagepulver
1nip salt
4spsk. yoghurt naturel
1spsk. olivenolie
Blue Dragon Hoisin sauce
2 andelår (evt. andebryst)
4 forårsløg, i tynde skiver
1håndfuld rød peberfrugt, i strimler
1håndfuld agurk, i strimler
sesamfrø
frisk koriander
Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 180 grader. Dup andelårene med køkkenrulle, så de er tørre og prik skindet med en kødnål og krydr med salt og peber. Læg andelårene på en rist over en bradepande beklædt med folie og steg midt i ovnen i ca. 1½ time.

2. Lidt før anden er færdig gøres dejen til fladbrødene klar. Bland mel, bagepulver, salt, yoghurt og olie i en skål og ælt til en dej. Del dejen i 2 og rul hver halvdel ud på et meldrysset bord indtil de er lidt under ½ cm tykke. Steg fladbrødene i en stegepande i ca. 1½ minutter på hver side eller indtil begge sider er gyldne.

3. Tag andelårene ud af ovnen, når de er møre og lad dem hvile under folie i ca. 10 minutter. Derefter tages kødet af benene og rives i strimler med 2 gafler. Bland andekødet med hoisin sauce efter smag.

4. Fordel andekødet på de 2 fladbrød, og anret med forårsløg, agurk, peberfrugt og pynt med sesamfrø og frisk koriander.

Du kan måske også lide