Crispy chicken burger

Burger med sprød sojamarineret kylling paneret i panko rasp.

  +60min       Mild       Middel     Personer
Kyllingebryst paneret med panko rasp kan også serveres uden burger og med lækkert grøntsagstilbehør. Panko rasp er iøvrigt også fortrinligt til panering af fisk.
Ingredienser
4stk. kyllingebryster
4spsk. sojasauce
1spsk. limesaft
1dl maizenamel
1 stort æg
1pakke Blue Dragon Panko mix
6spsk. creme fraiche
1bakke karse
olie til fritering
salater
tomater
flagesalt og sort peber
4stk. burgerboller
Fremgangsmåde

1. Bland sojasauce og lime og lad kyllingebrysterne marinere i blandingen i 2 timer i køleskabet.

2. Rør creme fraiche med karse og smag til med salt, peber og evt. en smule wasabi eller chilisauce.

3. Tag kyllingen op af marinaden, dup kødet med lidt køkkenrulle og dobbeltpaner kyllingebrysterne - dyp først i maizenamel, derefter i pisket æg og til sidst i panko rasp.

4. Fritér/steg kyllingebrysterne til de er gyldenbrune og gennemstegte.

5. Anret burgerne med karsedressing, kylling, salat og tomat og servér straks.

6. Server fx med Nori Fries og sesamdip

Du kan måske også lide